Forsiden

Årets score

Årets score: Det gælder om i løbet af sæsonen at lave dit drømmescorekort. Altså, hvis alle dine bedste slag faldt samme dag, hvor godt ville det så blive?

Hvis du har betalt for hele sæsonen kr. 350, - deltager du gratis og automatisk i Årets score. Ellers koster det kr. 30,- som et éngangsbeløb for Årets score, der lægges  i en af de brune kuverter påført dit navn, medl.nr. og 'Årets score'. Læg kuverten i scorekortbrevsprækken. Derudover skal du naturligvis betale kr. 20 pr. gang for selve spillet, som betales hver tirsdag du deltager (igen i brun kuvert).

Hver gang du har spillet, kryds da af på scorekortet (kryds til venstre for hullets nr.) hvilke scores, du vil have registreret. Scorekortet kan hele tiden gøres bedre. Det er en forudsætning, at det er tydeligt for turneringslederne, hvilke scores, der skal skrives ind. (Tjek også lige, hvilken score du har på hullet i forvejen, inden du krydser af, så du ikke risikerer at skifte en birdie ud med en par )

Resultaterne hænges op på damernes tavle, rettede, hver tirsdag aften, så du kan følge med i hvor godt det går.

For at kunne komme i betragtning til præmie, skal der senest den 18/9-2012 være registreret en score på samtlige 18 huller. Alle turneringer i tirsdagsdameregi, altså alm. tirsdage, pink cup og venskabsturneringer på hjemmebane og fællesturneringer kan bruges til forbedring af scorekortet.

Der dystes om Årets score i alle 3 rækker. Afhængigt af dit handicap kan du i løbet af sæsonen komme til at skifte fra én række til en anden. (A-række hcp. 0-22.5. B-række: hcp. 22,5-28,10. C-række hcp. 28,2-54).