Grenaa Golfcafé morgenmad og brunch

De fleste har bemærket lidt ændringer i Caféen, ikke mindst så kan de færreste finde bestikket – undskyld! 😊

Nogle har også læst artiklen og annoncen omkring Golfcafeen i Lokalavisen. I artiklen var der beskrevet en del omkring de ”nye” vandrer/naturstier omkring Golfbanen, hvilket måske ikke helt var formålet – men det er jo også som man nu en gang læser det.

Vi ville gerne gøre opmærksom på Golfcafeen og dens skønne omgivelser, derved også naturstierne som en mulighed. Og selvfølgelig hvad vi kan nu tilbyde med de nye åbningstider.

Konceptet omkring morgenmad og brunch er, at Alle er velkomne. Meget gerne som Golfspiller, men også selvom man ingen tilknytning har til Klubben;

Alle hverdage, Mandag – Fredag fra kl. 8.30

Derfor er Alle som arbejder skiftehold, holder fridag eller ferie, efterlønner/pensionist, har barsel, ledige, sygemeldte osv. både lokale og udefrakommende – hjertelig velkomne.

Lille Morgenmadstallerken – 35 kr.:
Hjemmebagt bolle med smør, ost og hjemmelavet marmelade inkl. en kop kaffe eller the.
Tilkøb af blødkogt æg, er også muligt.
Morgenmadstallerken – 50 kr.:
Rugbrød, hjemmebagte bolle med smør hjemmelavet marmelade, ost og pålæg inkl. en kop kaffe eller the.
Tilkøb af blødkogt æg, er også muligt.

Vi har sammensat en brunchmenu, hvor man selv vælger 5 eller 7 retter fra 115 kr. Der er noget for enhver smag, men også nogle nye og anderledes retter som ellers ikke ses så ofte i Grenaa og omegn.

Brunch – fra 115 kr.:
Vælg mellem 5 eller 7 retter
Madpakke – fra 40 kr.:
Sandwich eller klapsammen rugbrød med pålæg og grønt, eller dagens salat med brød og smør.

Kan du ikke nå til at nyde lidt mad og drikke i cafeen, enten fordi man skal spille golf, på arbejde eller på tur uanset om det er i bil, cykel eller spadsere. Så kan du sagtens bestille din morgenmad eller madpakke til at tage med.

Heldigt for os, så har vi nogle fantastiske leverandører til mange af vores råvarer som betyder, at en del produkter er handlet lokalt som bl.a. Rugbrød fra Havnebageren, Hakkebøf og leverpostej fra Slagtehuset, Kaffe og the fra Kama Kafferisteri, Æblemost fra Mariendal Most, Vand fra Kilden på Mols, Fisk er fra Møllefisk i Bønnerup Strand. Æg og grønt samt størstedelen af mejeriprodukterne er økologisk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Golfcaféen.

Hilsen Susanne og Rikke