GRENAA GOLFKLUB


Velkommen hos Onsdagsherrerne

Onsdagsherrerne er en klub i klubben. Når du er medlem af Grenaa Golfklub er du født medlem af onsdagsherrerne – hvis du altså er en mand på 18 år eller derover. Du skal ikke foretage dig noget aktivt i forhold til at blive optaget i klubben.

Du er allerede medlem – Velkommen i klubben.

Hver onsdag spiller vi en stableford turnering, hvor spillerne selv registrerer sig i bogen der ligger på hylden i forhallen, betaler turneringsfee på kr. 20.- (eller for hele sæsonen kr. 400.-) i den dertil indrettede pose, og posen skal afleveres i brevsprækken til kontoret (ikke i greenfee boxen) spiller turneringen med en eller flere makkere, og sluttelig afleveret scorekortet i brevsprækken til kontoret. Man kan gå ud, når man vil på dagen, men scorekort skal være afleveret inden solnedgang, for at tælle med.

Efter solnedgang eller senest fredag aften optælles resultaterne i rækkerne A, B og C og resultaterne offentliggøres på opslagstavlen i forhallen. I hver række er der præmier i forhold til antallet af spillere i rækken. Helt præcist een præmie pr. syv spillere.

Endvidere trækkes der hver uge en onsdagsklappepræmie blandt de afleverede scorekort.

Et par gange i løbet af sæsonen afholdes der periodeafslutninger, forår og efterår. Ved disse lejligheder sker der som regel noget specielt. Der er næsten altid gunstart sidst på eftermiddagen, og spilleformen kan variere fra gang til gang. Efter spillet spiser vi sammen i caféen, og der uddeles præmier.

Nye spillere om onsdagen.

Som nybegynder har man nok ofte den fornemmelse at ‘jeg er ikke god nok’ til at spille sammen med alle disse onsdagsspillere. Det er nok en helt naturlig fornemmelse, men det bliver den ikke mere rigtig af !

Alle er gode nok, og det er her om onsdagen man finder nye golfkammerater, lærer de andre medlemmer og klubben at kende, og får sin ‘golfopdragelse’ – på godt og ondt.

Hvis du er lidt usikker på, hvordan du kommer igang, og ikke har nogen at spille med, så mød op til “spærretiden” kl. 15.00 og udvalget vil hjælpe dig i gang – eller ring til et af udvalgsmedlemmerne.

Kom bare ud af busken – det er sjovt at spille onsdagsgolf !

Ordinære spilledage

Sæson 2018 forløber som følger: Vi spiller, som vi plejer om onsdagen, og der kan spilles hele dagen. Dog må vi indskærpe, at i den blokerede tid, er det kun for betalende spillere der er indstillet på at gå ud med forskellige makkere. Vi kan ikke, på grund af vejret, sige, hvornår det er den første ordinære spilledag, og hermed menes tællende spilledag. Vi vil i udvalget vurdere, og meddele det på opslagstavlen, men sidste tællende spilledag er onsdag den 3. oktober.

Andre arrangementer 2018

  • Lørdag den 24. marts
    ”Suppe, steg og is”, gunstart kl. 10.00
  • Onsdag den 28. marts
    Startskuddet lyder for onsdagsmatcherne.
  • Lørdag den 12. maj
    Årlig udflugt, der i år går til Himmelbjerg Golf Club. Afgang kl. 7.00 – Hjemkomst ca. kl. 19.00
  • Onsdag den 30. maj
    Venskabsmatch hjemme mod Norddjurs. Gunstart 16.30
  • Onsdag den 4. juli
    Forårs afslutning. Gunstart 16.30
  • Lørdag den 6. oktober. Gunstart kl. 14.00
    Årsafslutning med efterfølgende spisning og præmieoverrækkelse

Mats Sommer, formand
Tlf.: 61 46 71 14
mats.sommer59@gmail.com

Henrik Hjarsen, kasserer
Tlf.: 25 60 88 74
henrik.hjarsen@stofanet.dk

Mads Rygaard
Tlf.: 24 45 97 28
hmnyvej@stofanet.dk

Kim Albrechtsen
Tlf.: 29 62 56 25
kim.albrechtsen@stofanet.dk

Victor Marchant
Tlf.: 86 32 57 65
victor.marchant@post.tele.dk

Svend Erik Sinding
Tlf.: 24 64 87 08
sinding9@outlook.dk