Demo af vintertræning for golfspillere

Onsdag aften den 15. januar mødte 25 interesserede golfspillere op i klubhuset, trods der var håndbold landskamp derhjemme i ”fjerneren”.

Martin Dahl fra FysioDanmark – Grenaa Fysioterapi kom og fortalte og viste noget af den træning, klinikken kan tilbyde golfspillere.

Træningen handler om at øge styrke og bevægelighed i specielt ryggen, så golfspilleren kan opnå større stabilitet i sit sving og samtidig nedsætte risikoen for skader.

Det var en rigtig god aften, hvor der blev hevet i elastikker på mange måder og man kom da også til at svede og ”stå planken”.

Martin tilbyder holdtræning i klinikken. Skynd jer at tilmelde jer til ham pr. mail: martin@grenaafysioterapi.dk hvis i er blevet interesseret.

“Der blev hevet i elastikker på mange måder”

STENA LINE OG GRENAA GOLF HAR INDGÅET PARTNERAFTALE

Når Halmstad – Grenaa åbner til foråret er Grenaa Golf klub klar til at invitere svenske golfgæster til Norddjurs – og til at sende golfspillere fra Djursland til Halmstad.

De første skridt er taget.

I december måned i indgik Stena Line og Grenaa Golfklub en strategisk samarbejdsaftale, der medføre store fordele for golfklubbens medlemmer når de rejser med Stena Line til Halmstad.

Halmstad området er tidligere blevet udnævnt som Sveriges golfmekka med mange fantastiske baner – ligesom Grenaa Golfklub har udviklet sig til en populær bane for ikke bare klubbens medlemmer, men også for gæste- og greenfee spillere.

Kvaliteten og udfordringerne på den velholdte bane har medført at klubben i sidste regnskabsår har øget greenfee omsætningen med næsten 25 %.

Vi er overbevist om at kvalitetsbevidste svenske golfspillere vil sætte pris på vor bane og faciliteterne i vor by- og kommune.

Stena Line har udover den strategiske samarbejdsaftale, også indgået aftale som GULD sponsor med golfklubben hvilket bl.a. betyder at der til foråret vil blive afholdt en STENA LINE OPEN golfmatch, lørdag den 25. april.

Grenaa Golfklub og Stena Line har drøftet flere samarbejdsmuligheder for golf i Kattegat området Frederikshavn-Gøteborg og Halmstad-Grenaa.

Planer der skal undersøges når Grenaa-Halmstad ruten er åbnet.

Irene Albrechtsen, Formand Sponsorudvalget
Torben Bach Sørensen, Event-koordinator

Vinterlukning af sekretariatet

Vintersæson: 

Sekretariatet holder lukket for personlig betjening fra den 1. december 2019 til den 1. marts 2020. 

Det vil være muligt at sende mails og indtale beskeder på telefonsvareren, og disse henvendelser vil herefter blive besvaret hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Årsafslutning for klubbens frivillige hjælpere

Traditionen tro samledes alle klubbens fantastiske frivillige i Maskinhuset til et af årets højdepunkter. Mesterbrygger Kim Nielsen var klar med Julegløggen, der atter i år havde fået tilført de rigtige smagsstoffer.

Greenkeeperpersonalet havde sørget for både æbleskiver og pølser med brød, ligesom den sædvanlige opråber styrede bankospillet, med det sædvanligt overblik og forskellige retfærdige afgørelser, når der var optræk til støj fra deltagerne i spillet.

Der blev fyldt både rækker og hele kort og en mild strøm af gaver blev fordelt ”ligeligt” mellem deltagerne. Baneudvalgsformanden takkede alle fremmødte for veludført arbejde i årets løb, og ellers gik eftermiddagen som sædvanligt.

Generalforsamling 2019

Generalforsamling og dagsorden

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grenaa Golfklub

Mandag den 18. november 2019

Kl. 19.00 i klubhuset

I forbindelse med Generalforsamlingen tilbyder Golfcaféen v/Susanne fra kl. 18.00 “Dagens Ret” til kr. 85,- Der kan reserveres plads og betales til spisningen i Caféen senest søndag den 17. november kl. 12.00.

Kom og vær med til en hyggelig aften.

DAGSORDEN klik her