I det naturskønne område, hvor der i fordomstid både var Istid, Henrettelses- og Losseplads, er der blevet udviklet et naturskønt område både for golfspillere, men så sandeligt også for naturelskere og motionister i alle aldre.
Her er der nu skabt mulighed for at tage en vandretur umiddelbart i periferien af og på golfbanen, og dermed få en fornemmelse, af den mangfoldighed af dyreliv og fauna, der naturligt blomstrer op, når en Golfbane anlægges.
Når vandreturen er vel overstået, er der mulighed for at besøge Golfklubbens Café, hvor der i åbningstiden serveres både varme og kolde drikke, samt en lille forfriskning hvis dette måtte ønskes.
Skulle du/I have lyst til at stifte bekendtskab med golfsportens forunderlige verden, er der altid et medlem der både kan og vil hjælpe dig med råd og vejledning.
God tur
Grenaa Golfklub