Flemming Bøttcher

Årets anden Hole in One i Grenaa Golfklub.

Under en stille rolig privat runde var Flemming Bøttcher, så heldig at få Hole in One ude på Grenaa Golfklub onsdag den 24. juli.

Det blev overværet af hans medspillere; Steen Zacher Sørensen og Lars Fiehn. Flemming lavede et fint slag fra teested 53 på hul 7, på 111 meter.

Flemming ramte bolden rigtig godt i udslaget med fin højde og bolden ramte green cirka 1 meter inden flaget og lavede et hop inden den gik i hul.

Traditionen tro fik Flemming overrakt en flaske whisky fra Klubben, sponsoreret af ”Vin & Golf” – det blev fejret inde i Golfcaféen, som også kaldes hul 19.

På behørig vis bliver det registreret i klubben og i Dansk Golf Union.

Klubben ønsker Flemming tillykke med det fantastiske resultat.