Grenaa Golfklub har et sommertilbud til både piger og drenge i aldersgruppen 10 – 17 år.
Hvordan spiller man golf? Er det noget for mig? Er det svært? Hvad mon det koster?
Disse spørgsmål og sikkert mange flere kan du få svar på hvis du tilmelder dig et golfkursus som afvikles på Grenaa Golfklubs bane i løbet af juli og august 2020.
Kurserne gennemføres hele juli måned tirsdag/onsdag og torsdag fra kl. 10.30 til 14.30 og gennemføres af klubbens professionelle træner Arild Townhill.
På kurset bliver du introduceret til golfspillets mange forskellige sider og udtryk og du prøver naturligvis også selv at spille på golfbanen.
Efter kurset vil du helt sikkert have en fornemmelse af om golf er noget for dig, og du vil under alle omstændigheder, både have fået en god oplevelse og en hyggelig dag med mange nye indtryk.
Vi mødes i klubhuset på Vestermarken ca. et kvarter før kurset starter.
Golfkurserne afvikles enten tirsdag/onsdag eller torsdag i ugerne 28 – 32.
På kurset introduceres deltagerne til golfspillet af klubbens professionelle træner Arild Townhill som afvikler en ”Golfclinic” med følgende indhold:
- Introduktion til golfspillet.
- Demonstration af spillets forskellige faser
- Deltagerne prøver selv
- Spil på banen
- Lidt om regler og etikette på golfbanen
- Afslutning og opfølgning.
Kurset har en varighed på ca. 4 timer, og der vil under kurset blive serveret en mindre forfriskning til deltagerne i GolfCafén.
Der kræves ikke noget af deltagerne ud over fornuftigt fodtøj og påklædning til dagens vejr. Klubben leverer det udstyr der skal bruges på kurset.
Deltagerantal max. 10 og min. 6 personer.
Hvis ovenstående er noget for dig så ring til golfklubben på telefon 8632 7929 og tilmeld dig. Du må gerne tage dine kammerater og/eller familiemedlemmer med så kan I kan få en super oplevelse sammen.
Mor og/eller far må også gerne komme med, så finder vi på noget til dem.
Med venlig hilsen Grenaa Golfklub