Kjell Rasmussen

Grenaa Golfklub

Årets 6. Hole in One I Grenaa Golfklub.

Efter en ventetid på 30 år og 1 måned den 9. juni 2021, skete det så igen for pensionist Kjell Rasmussen på hul 4, at lave Hole in one med en gammel 5 kølle, som kan havde fået af formanden Anthony Bjerregaard.

Det blev behørigt fejret på terrassen med en flaske whisky sponseret af Vin & Golf v/Ole Skaanning og der var også et  gavekort til Torvets Optik, som sponserer et tilskud til et par solbriller med styrke og en udsøgt service fik Kjell i butikken. Det heldige slag blev set af medspillererne Mogens Adamsen og Bo Sørensen.

Mikael Leth Poulsen (Lübker Golfklub)

Grenaa Golfklub

Årets 5. Hole in One I Grenaa Golfklub.

I forbindelse med at Mikael Leth Poulsen, som er medlem i Lübker Golf Klub deltog i Grenaa Golfklub´s sponsorturnering med Flügger – Grundlovsdag – var han så heldig at få det ultimative golfslag på hul 4, hvor bolden trillede i fra tee 53 og 114 meter, hvor efter den gik i hul. I et fantastisk golfvejr med sol var hans medspillere fra Grenaa Mads Rygaard , Martin Laugesen og Karsten Gert Rasmussen vidner til det flotte slag.

Mikael blev behørigt fejret ved rundens afslutning, hvor han fik overrakt whisky fra klubben, sponsoreret af ”Vin og Golf”, et gavekort til solbriller sponsoreret af ”Torvets Optik” i Grenaa. Desuden også en flaske rom fra Flügger, som var sponsor på matchen. Det bliver registreret i klubben.

På klubben´s vegne: Irene Albrechtsen, Klubsekretær

Morten Søgaard

Grenaa Golfklub

Årets 4. Hole in One I Grenaa Golfklub.

Under en privat runde var Morten Søgaard så heldig at få Hole in One på Hul 7 ude i Grenaa Golfklub fredag den 14. maj.

Det var fantastisk golfvejr og Morten var i godt selskab med Peter Prang, Troels Brunhøj og Mikkel Bennetzen på runden. Han slog ud med sit dejlige 8´er jern fra teestedet 59 og ramte green, hvorefter den gik i hul på 125 meter.

Morten har udtalt sig til sekretæren – at en sjov detalje er, at nøjagtig for 11 år siden, samme dato, lavede jeg også Hole in one med mit 8´er jern, men dengang var det på hul 11.

Traditionen tro får Morten overrakt en flaske whisky fra klubben, sponsoreret af ”Vin og Golf” og en Ray Ban Solbrille sponsoreret af ”Torvets Optik” i Grenaa.

På behørig vis bliver det registreret i klubben og i Dansk Golf Union. På klubben´s vegne: Irene Albrechtsen, Klubsekretær.

Michael Hornemann (Trelleborg Golfklub)

Grenaa Golfklub

Årets 3. Hole in One I Grenaa Golfklub.

Under en privat runde var greenfeespiller Michael Hornemann fra Trelleborg Golfklub, Slagelse så heldig at få Hole in One på Hul 7.

En skøn fridag i forbindelse med Kristi Himmelfartsferien slog han ud fra teestedet og ramte green, hvorefter den gik i hul på 125 meter. Han gik runden med sin gode golfkammerat Erik Jensen.

Traditionen tro fik Michael overrakt en flaske whisky fra klubben, sponsoreret af ”Vin og Golf” og en Ray Ban Solbrille sponsoreret af ”Torvets Optik” i Grenaa.

På behørig vis bliver det registreret i klubben og i Dansk Golf Union. På klubben´s vegne: Irene Albrechtsen, Klubsekretær.