Sidste dag på jobbet

Sidste dag på job i golfklubben.

En lille hilsen fra bestyrelsen og begynderudvalget samt de glade tirsdagsdrenge.
En stor tak for god service og altid med et smil på læben.

               

 

Nyt om Greenfeebilletter

Ombytning af Greenfee billetter

Skal ske senest den 31. december 2022.

De gamle pap Greenfeebilletter skal ombyttes til nye med stregkode senest den 31. december 2022.

Fra 1. januar 2023 kan der kun benyttes greenfeebilletter med stregkoder hvor udløbsdatoen IKKE er overskredet.

Greenfeebilletter som ikke er benyttet inden udløb, vil fremover ikke kunne forventes at blive forlænget ud over udløbsdatoen.

Ombytning skal ske i sekretariatet.

Donationsmatch 2022

Donationsmatch

Grenaa Golfklub var sponsor for matchen den 25. september ´22.

58 spillere startede ud i meget fugtigt vejr med gunstart kl. 9, men efter en time´s tid fik de det flotteste vejr en golfspiller kunne ønske sig.

Alle havde en rigtig hyggelig dag på Grenaa´s smukke golfbane.

Efter matchen var alle samlet på terrassen. Der var også mulighed for indtagelse af grillpølser mm. fra Skovcaféen. Der var præmieoverrækkelse og der var præmier til alle.

Vindere række A.
1. Michael Christiansen 39 point
2. Anthony Bjerregaard 37 point
3. Sten Petersen 36 point

Vindere række B.
1. Susanne Rebsdorf 40 point
2. Jens Ole Prang Sørensen 38 point
3. Birgit Vad 37 point

Vindere række C.
1. Steen Weibull 34 point
2. Ole Jensen 33 point
3. Hanne Elkjær Petersen 33 point

Nærmest hul 4 var Jesper Johansen med 2,30 m. og nærmest hul 11 var Henny Hoe med 2.40 m.

Dagens matchledere var Kristen Brændgaard og Karin Bøttcher

Birgit Vad

Grenaa Golfklub

Årets 1. Hole in one.

Ved en sen eftermiddagsrunde mandag var der heldigvis et medlem, som endelig fik bolden i hul – hole in one.

Birgit Vad gik en runde sammen med Henrik Leth og Søren Morsing. Da de 2 herrer havde slået ud, var det Birgit`s tur. Hun slog et kongeslag og de alle fulgte bolden. Lige så stille trillede den i hul. Efter denne overraskelse endte deres runde med 9 huller, hvorefter de gik ind og fejrede det suveræne slag. 

Stort tillykke til Birgit med årets første hole in one i Grenaa Golfklub

Traditionen tro vil Birgit få overrakt et diplom, en flaske whisky sponsoreret fra Vin & Golf og et gavekort sponsoreret af Torvets Optik og så skal hun jo også registreres på klubtavlen.

På klubbens vegne Irene Albrechtsen, Klubsekretær.

Sponsor og frivillig Match 2022

Hyggematch for de frivillige hjælpere, udvalg, ansatte og sponsorer.

40 frivillige hjælpere, udvalg, ansatte og sponsorer spillede en hyggematch på Grenaa Golfbane søndag den 4. september.
Vejret var perfekt og banen var som sædvanlig veltrimmet til dagens spil.

De frivillige hjælpere og klubbens sponsorer udgør en meget vigtig del af Grenaa Golfklub – uden dem ville golfklubben have svært ved at eksisterer.

Efter matchen samledes alle inde i Skovcaféen til en rigtig god frokost, hvor snakken gik lystigt om dagens begivenheder og det er rart, at sponsorerne også bakker op om denne dag.

Matchen blev ledet af Ole Lyng og Kristen Brændgaard.

Vinderne i turneringen:

A-rækken

  1. Morten Søgaard
  2. Lars Fiehn
  3. Karl Emil Kaltoft

B-rækken

  1. Kirsten Jørgensen
  2. Thomas Krogh Christensen
  3. Martin Rieks-Pedersen

 

Klubmesterskab 2022

 

 

 

 

 

 

 

Grenaa Golfklub Klubmesterskabet 2022
Årets store klubmesterskab er netop blevet afholdt over 2 dage i Grenaa Golfklub den 27. og 28. august.

Første runde blev afviklet lørdag. De 93 håbefulde spillere klarede det flot, nogle enkle måtte melde pas undervejs – Cuttet blev lavet efterfølgende, hvor cirka halvdelen af hver række blev udtrukket til 2. runde. Disse spillere skulle så starte søndag morgen igen fra kl. 8 af. Derefter blev de bedste spillere udtrukket til at skulle gennemføre 3. runde, som blev afviklet om eftermiddagen.

Begge dage var vejret meget uforudsigeligt. Alt lige fra sol til regn og rusk.

Banen var opsat til det højeste niveau til mesterskabsturneringen. Banen var veltrimmet med gode fairways og hurtige greens. Stor ros fra alle til greenkeeperstaben.

Det var også en weekend, hvor der blev sat endnu en banerekord. Casper McNally Hald lavede lørdag en 71´ fra tee 53 – men den blev så slået af Morten Nielsen søndag med 69 slag fra tee 53.

Der blev fundet 8 rækkemestre og 2 klubmestre i en dame og en herre række.
Årets klubmester for damerne blev Trine Bengtsen med Gurli Stefanek på anden pladsen og herrernes klubmester blev Morten Nielsen med Casper McNally Hald på anden pladsen.

Turneringen blev ledet af Ole Lyng, Astrid Katholm og Irene Albrechtsen.

Resultater

SUPER VETERAN HERRER.
RÆKKEMESTER POUL DITLEVSEN 171 SLAG
RUNNER UP VICTOR MARCHANT 171 –

SUPER VETERAN DAMER.
RÆKKEMESTER ELSE VADSHOLM 191 SLAG
RUNNER UP IRENE POST 202 –

VETERAN HERRER.
RÆKKEMESTER KIM NIELSEN 156 SLAG
RUNNER UP MATS SOMMER 158 –

VETERAN DAMER.
RÆKKEMESTER GURLI STEFANEK 182 SLAG
RUNNER UP BIRGIT VAD 200 –

SENIOR HERRER.
RÆKKEMESTER MICHAEL BECH 162 SLAG
RUNNER UP PER NIKOLAISEN 163 –

MIDAGE HERRER.
RÆKKEMESTER MORTEN NIELSEN 141 SLAG
RUNNER UP MARTIN PEDERSEN 157 –

HERRER.
RÆKKEMESTER CASPER MCNALLY HALD 148 SLAG
RUNNER UP CHRISTOFFER KJÆRGAARD 151 –

DRENGE.
RÆKKEMESTER ALEXANDER ROBÆK RASMUSSEN 210 SLAG
RUNNER UP HENRIK WIELAND 221 –

 

Nybolig Sponsormatch

Søndag den 21. august kl. 9.00 slog 60 forventningsfulde golfere ud på Grenaa Golfbane til en match, som VIP Sponsor Ejendomsmæglerfirma Nybolig Jeppesen & Sørensen stod for.

Matchen blev afviklet med gunstart, hvilket betyder at alle startede samtidigt på banens 18 huller.

Banen i Grenaa Golfklub præsenterede sig flot og var trimmet til dagen. Spillerne nåede lige knap nok ind i klubhuset inden der kom regn. Ellers var vejret super flot med ikke ret meget vind.

Indehaver og ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, som selv er inkarneret golfspiller og ejendomsmægler Morten Søgaard deltog også i matchen.

Nybolig havde sponsoreret rigtig mange flotte præmier til dagens vindere.

Resultat:
A-rækken

  1. Ermin Spahic – 36 point
  2. Jesper Sjørup – 36 point
  3. Kim Albrechtsen – 35 point
  4. Ole Storper – 34 point
  5. Per Vindfeld Klingaa – 34 point

B-rækken

  1. Gerda Madsen – 37 point
  2. Bodil Søgaard Pedersen – 37 point
  3. Henrik Munch – 36 point
  4. Lars Larsen – 35 point
  5. Carsten Rasmussen – 35 point

C-rækken

  1. Kirsten Jørgensen – 38 point
  2. Anni Gindesgaard – 37 point
  3. Poul Erik Aarup Pedersen – 36 point
  4. Svend Gindesgaard – 35 point
  5. Ole Jensen – 34 point

Nærmest flaget:

Hul 4: Kim Albrechtsen

Hul 11: Annette Ovesen og Michael Hjorth Pedersen.

Matchen blev ledet af Kristen Brændgaard og Karin Bøttcher.